fredag den 7. februar 2014

Mit arbejdsliv som smed

Mit arbejdsliv lige nu: se link fra TV2 - det kommer lige efter reklamerne :
http://video.tv2.dk/index.php/id-36334057.html


--------------------------------------------------------------------------------

Min skolegang varede 9 år.


Startede med at gå skole 4 år i Tyskland, og bagefter kom på Skovlunde Skole som blev bygget 1936, hvor jeg gik til 9 klasse.



Allerede da jeg gik i skole, arbejdede jeg i fritiden hos grønthandleren i Skovlunde center ( som blev bygget i 1968) og kørte blomster ud til firmaer og

frugt/grønt til familier rundt i byen på en Long-john , der var jeg ansat 2 år. og om sommeren plukkede jeg jordbær og tog tulipanløg op af jorden hos gartneri i Ejby plantage.

Jeg kom på Teknisk skole da jeg som 15.årig var i lære som kleinsmed på Maskinfabrikken Leton i Ballerup.Jeg var i lære 4 år og 4 måneder. Og på fileskole 3.måneder. og teknisk skole 4. gange i perioden. på Maskinfabrikken Leton producerede vi rundsave og støbeforme til Betonfabrikker. Og vi havde vedligelseholdelse af Vikingbådene i havnegade hvor vi havde meget svejsearbejde på skibene. Vi lavede også køreramper til Toms, og stålarbejde på kastellet bla. har jeg lavet konstruktionen til kirkeklokken i tårnet, og jeg har monteret metalgitter hos guldsmed i gågaden ballerup.

Her var jeg i 5 år 4 måneder, Og vi havde alt smedearbejde på wiltax og westermann , hvor vi lavede reoler, garnholder, latexmaskine og vogne til tæppetransport..Wiltax havde en afdeling i Sverige, hvor vi også var flere gange. Vi opsatte reoler på lageret i Sverige, og vi sov på gulvtæpperne om natten i hallen, og så sparede vi hotelophold, Vi arbejdede i sverige, da de gik fra venstre til højrekørsel på en weckend lavede de om på skilte og lys, så da vi kom om mandagen, var alt kaos, og det var livsfarligt at færdes på vejene, vi var mange gange ved at køre ind i svenskerne, de kunne ikke finde ud af det, så vidt jeg husker var det i 1969.


Jeg fik kun 65 øre i timen som lærling, så jeg havde noget ekstra arbejde om aften på benzintank Uno-x som lå i Herlev hovedgade, og for kbh. kommune hvor vi ( Bjørn Vyk og Jørgen Haustrup) fangede vilde katte om aften med fælder, vi kørte ved nørrebro og istedgade/vesterbro og fangede en del katte i baggårdene, vi brugte makrel som lokkemad i fælderne, og efter 2 timer så tømte vi fælderne for katte, og vi fangede 10-15 stk hver gang, vi aflivede dem med støvsugerslange som kom på udstødningen og ned til en kasse hvor kattene lå, og de døde med det samme, senere var det en dyrlæge som gav dem indsprøjtning, da det andet blev forbudt, og bagefter afleverede vi dem på blåkildemølle, som lavede benmel af dem. Når vi kom sent om aften, så lugtede der af helved til, for der lå døde køer og grise i tragten hvor vi smed kattene op, og der var mørkt og lidt uhyggeligt at skulle smide dem op i trakten, men lønnen var god.




Herefter aftjente jeg min værnepligt indenfor artilleriet på Sjælsmark Kaserne - hvor jeg fik stort kørekort og

kørte ammunition ud til kampvognene i felten. Det var den bedste tid jeg har oplevet med gode kammerater og sjove oplevelser

Vi havde en 12 mandsstue hvor vi sov, og vi lavede meget fis og ballade med de andre stuer, hvor vi skilte deres senge ad, og gemte/ byttede deres tøj rundt på afdelingen, og kastede kanonslag ind til dem når de sov, eller vi sprøjtede med brandslanger ind på stuerne om natten, nogle gange listede vi ind på de andre stuer og skubbede deres senge ud på toilettet eller gården, mens de sov i dem, eller vi tapede dem fast med klisterbånd, og smurte tandpasta på deres hoveder, jov det var lige den rigtige gruppe jeg kom på, da jeg også kan li lidt sjov. bare det ikke går ud over en selv. Jeg fik da også smuglet nogle kanonslag med hjem, som jeg futtede af nede i skovlunde by. .




Jeg var soldat 1969-1970, og vi havde det år Natoøvelse, hvor vi var 3 uger i tyskland på en Engelsk Base, sammen med tysker amerikaner fransmænd og englænder, og det var meget druk på kasernen, Da øl og spiritus var toldfrit. englænderne var de værste drukkenboldte, og flere gange var vi oppe og slås med dem,


De var professionelle soldater der havde været i krig i afrika, så når de fik noget at drikke gik de helt amok. En aften blev vi kørt til Hamborg, hvor vi kunne more os på diskoteker og værtshuse, vi var både englænder-amerikaner-franske-danske soldater, men det endte med kæmpe slagsmål, hvor mange værtshuse blev ødelagt, og mange butikker blev plyndret, og det var selvfølgelig englænderne der startet, men vi var nødt til at hjælpe dem, for ellers var de blevet slagtet af tyskerne, der også hadede dem. Så næste gang vi blev kørt i militærets lastbiler til værtshuse, så blev det uden englænderne, og så forløb det stille og roligt, da tyskerne var glade for os danskere og amerikaner, da vi ikke lavede ballade.


Jeg var ham der kørte granater til kampvognene, jeg havde 12, tons på lastbil, som jeg hentede i Grib skov i underjordiske bunker. Og da vi skulle køre alle granater til tyskland, skulle vi med storebæltsfærge, hvor det kun var militærets biler der kom med, på grund af eksplosionsfare, og det tog 2 dage at køre derned til trawenlagger - luneburger-heide,da vi kun måtte køre 60 km i timen. Jeg var også på øvelse på Lolland, hvor Kong Frederik kom og hilste på vores deling, og gav håndtryk til os alle.





Jeg fik arbejde med det samme efter hjemsendelsen på Daells Tapet i Magleparken, hvor jeg var i 5 år både som smed og tapettrykker. Jeg arbejde på 3 holds skift og Inger Merethe, som jeg senere blev gift med, arbejde der på daghold i 3 år.Jeg kørte en prægemaskine, og skiftede valser og reparation af valser og maskiner, Der var meget mekanisk rep. af maskinerne, da de var nedslidte og gamle. Så jeg reparerede konstant på maskinerne. De var nogle rigtige gamle maskiner, men jeg nød det arbejde, da det var meget hekseri med at reparere dem, og få dem ud at køre igen, for der fandtes intet reservedele til dem, så alt blev hjemmelavet, det var en udfordring at lave det arbejde.



Her er jeg på Tapeten i 1973 og her er min kollega Alexander








Da jeg nu var på tapetfabrik, så tapetseret vi hvert år værelserne med sidste nye tapet, så hvergang til fødselsdage var der skiftet tapet på væggene.

Da Daells Tapet lukkede og flyttede til England, arbejdede jeg i 3 mdr. som ferieafløser for gårdmændene i Ringtoften i Skovlunde. Det var ikke noget for mig, for man skulle rense toiletter og kloak hos folk i lejlighederne, og det lugtede af lort, og en gang skulle vi rydde lejlighed efter dødsbo, hvor han havde ligget død længe, og der lugtede af helved til, og var fluer overalt.

Så jeg fik i stedet en stilling som smed på Thor Radiator i Herlev.

Hos Thor var jeg i 30 år som smed og reparatør, det meste af tiden 26 år var jeg på aftenholdet

Kun de sidste 4 år var jeg på daghold mens fabrikken gradvist lukkede ned og sendte maskinerne til afdelingen i Polen

En periode ( 2 år ) kørte jeg som ekstrajob med aviser om natten efter arbejdstid på thor, fordi min gæld voksede, da min kone blev syg og mistede mange penge, da hun ikke kunne få sygepenge, men jeg fik afviklet gælden over 2 år, og holdt så op med det ekstra arbejde, og tog så ekstra på thor i stedet for, hvor jeg arbejdede på wekendhold samtidig med aftenhold om hverdagen, og den tid tjente jeg styrtende med penge, da havde jeg årsindtægt på over 600.ooo kr i 1995-96.

En periode i 2002 lige efter min kones død i august, arbejdede jeg i Thors moderafdeling i Brügge i Belgien sammen med min formand, for at komme lidt væk fra tomheden efter begravelsen. Vi læssede radiatorer på lastbiler til Danmark, da de ikke selv kunne overkomme det på grund af sygdom bland trucfører, Da op til 5.trucfolk var syge samtidig, og vi var der en uge hvor vi læssede 12 timer hver dag, så vi kunne få sendt 4-5 lastbiler mod danmark hver dag. Så havde vores folk på fabrikken i Herlev nået at lave, med at pakke og sende radiatorer ud til forskellige byggepladser og vvs-firmaer.


Vi havde kun lager i Herlev, da hele produktionen i Herlev blev flyttet til Belgien og Polen 4 år tilligere, men nu er lageret flyttet til Vejle, og Herlev afd. helt lukket ned.


En anden periode på 8 mdr. i 2003 - 2004 var jeg på Thors lager i Vejle hvortil jeg selv kørte frem og tilbage i bil hver dag. Jeg brugte 5 timer på kørsel hver dag, så det var en hård periode. Når anne havde fridage tog hun med, og så tog vi lige et smut til tyskland efter fyraften og tog øl og sodavand med hjem, En fredag tog vi også i Brædstrup revyen efter fyraften, når vi nu alligevel var i området. Nogle gange var storebæltbroen lukket om vinteren, da istapper faldt ned fra pontoner på højbroen, så måtte jeg vente flere timer på at komme hjem, der var også en lastbil der væltede i stormvejr på broen, hvor jeg måtte blive i jylland natten over

 


Vi var 2 mand i vejle i begyndelsen, men de sidste 6 måneder var jeg alene i jylland, det var lidt hårdt at køre alene hver dag ca. 480 km. især om vinteren, og så stå på lageret 8 timer alene, og skulle pakke radiatorer og fakturere dem, og holde lager ajour og kører edb lister til herlev og belgien med det vi manglede af radiatorer på lager, så De kunne producere dem vi manglede

Lageret i Vejle

Jeg stoppede som sidste mand i produktion og lagerhallen, da de endelig lukkede Herlev afd. i maj 2005. Nu er der kun et lille lager i Kolding tilbage. Thor var en rigtig god arbejdsplads hvor jeg tjente mange penge. Jeg nåede lige 30 års jubilæum i firmaet.

Her afmonterer jeg maskinerne i 2004 Og her rydder vi Thor´s lager



Sidste dag med kollegaerne Thors tomme haller






Nyt arbejde hos J.A. Måløv ~ Raad & Daad ~ XL Byg

Jeg fik allerede i min fratrædelsesperiode fra Thor i 2005 arbejde hos JA i Måløv Byggeland. Det er et ønskejob for mig med udendørs arbejde efter alle de år inde i svejserøg i hallene på Thor. Dagen hos JA Byggeland går med at laste og losse byggematrialer fra lastbilerne der kommer i jævn strøm til os 9 truckførere på pladsen. Arbejdet er frit og selvstændigt og der er et godt sammenhold mellem kollegaerne og man snakker med mange mennesker hver dag, både kunder og chauffører. Her er også den fordel at vi kan købe varerne med personalerabat. Mange ting får vi også gratis, hvis de er gamle eller lidt defekte. Det er en fordel nu hvor jeg bor i hus i ballerup med Anne, min nuværende kone. Her er altid noget der skal forbedres, repareres eller udskiftes.

Hos J.A. i Måløv blev jeg fyret April 2010 og gik så arbejdsløs ca. 2 uger og fik arbejde hos en murermester hvor jeg var fra 19 april til 17maj hvor jeg fugede mellem murstenene på diverse skoler og fritidshjem i Ballerup kommune.

Jeg gik arbejdsløs et stykke tid og fik så arbejde hos Jefa Marine den12/1 og hvor jeg var til den 6/5 - 2011 og så stoppede jeg og gik på efterløn, og det nyder jeg rigtigt meget og får kørt nogle ture på min motorcykel, og haven bliver plejet grundigt nu da jeg har tiden til det, og jeg har ligeledes fundet masser af mine ungdomsvenner, som jeg ser og kører MC ture med.





Min truck hos XL-byg 17 dec. 2009 Tømmerpladsen hos JA.



Kollegaen Poul ved truck nr 1. Jeg ved at aflæsse salt fra vores lastbil.

Vi har 7 trucks på XL-BYG og nogle gange er der ikke truck nok, så må vi vente til en bliver

ledig.


hos XL-BYG var jeg 5 år og blev fyret her 12 februar 2010, da de skar ned på medarbejderne på grund af vinteren, og jeg skal afvikle ferie til 1 marst, og en af mine gamle venner har arbejde til mig, så det bliver godt 2 måneder jeg skal gå ledig.


jeg startede nyt arbejde hos Murermester Kim Jensen april måned 2010 hvor han har renovering af kommunens bygninger, hvor jeg går og hjælper til med at blande mørtel og sætte stilladser op - fræser fuger ud mellem murstenene. Jeg er nu started nyt arbejde januar 2011 hos Jefa Marine som montør, hvor jeg producerer udstyr til sejlbåde og yatch / motorbåde, og det rigtigt godt arbejde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar